Lysten til at jagte og formidle en god historie har altid ligget i mig. Som femårig var det i haven med Ray-Ban solbrillerne solidt plantet i ansigtet og min søster tvangsindlagt bag kameraet. I dag ude i den virkelige verden, hvor solbrillerne er skiftet ud med de mere kritiske, opsøgende og kreative af slagsen - dog stadigvæk med en stor portion entusiasme.

​

Vi bombarderes hele tiden med nyheder, der florerer i en uendelighed, og ansvaret for at vælge til eller fra i informationsbutikken har aldrig før hvilet så meget på den enkelte. Da jeg var yngre, havde jeg utroligt svært ved at navigere rundt i nyhedsstrømmen, for jeg ville have det hele med. Den frustration gav mening, da jeg sidste år var med til at udvikle nyhedsredakionen på Sein. På ungdomsmagasinet forsøger jeg nemlig blandt andet at gøre nyheder mere overkommelige og spiselige for ungdommen.

 

Som menneske er jeg reflekterende, undersøgende og opsøgende, og den tilgang til livet er ofte katalysator for utallige spørgsmål eller indfaldsvinklen til en samtale med en fremmed. Det kan være pantsamleren i diskotekskøen, førtidspensionisten til min morfars fødselsdag eller den unge kvinde til min kusines bryllup, der har lagt sig ned med stress, endnu inden hendes arbejdsliv for alvor er begyndt. Jeg er meget tillidsskabende, hvilket er en stor fordel, da jeg drømmer om at lave undersøgende journalistik, stærke eller rørende menneskefortællinger, der kan forarge, chokere, provokere eller rykke til min læsers og min egen forståelse af verden.

​

Når det er tid til at slappe af, er det ikke usædvanligt at finde mig på en hyggelig bodega i selskab med gode venner og en kold flaskeøl. Når tankerne og kroppen skal have frit løb, bevæger jeg mig mod Frederiksberg Have på en af de ugentlige ture ofte med podcast eller Diet Straits i ørerne.